Forside

Kom til åben workshop fredag den 27. februar 2015 kl. 8:30 – 11:30, hvor Learn2innovate serverer metoder til co-creation og idéudvikling

Ved dette halvdagsseminar får du en masse metoder til at designe og gennemføre idéudviklende møder med dine kunder eller dine kolleger på tværs af fag og områder. Du bliver trænet i at bruge metoderne, og du får en kort forklaring på, hvorfor metoderne virker.

Det bliver meget effektivt, intensivt og sjovt.

Seminaret finder sted på Symbion, Fruebjergvej 3, Østerbro, og det koster kun
650 kr. at deltage. Yderligere information og tilmelding findes her: http://symbion.dk/netvaerksmoede/event/2015/02/27/seminar-metoder-til-at-styre-det-ideudviklende-kundemoede/

Kirsten er med til at arrangere Facilitatortræf 2015

Fredag den 28. august afholdes Facilitatortræf 2015, og Kirsten er med i arrangørgruppen. Faktisk er Kirsten netop blevet formand for den forening, hvis ene formål er at arrangere Facilitatortræf.

Det hele vedr. Facilitatortræf foregår på LinkedIn. Søg på gruppen Facilitatortræf i Danmark, her vil vi løbende opdatere informationer om årets træf.

Året tema bliver Facilitering med krop, hjerne og hjerte – Hvordan bliver facilitering mere end en værktøjskasse?

Det bliver en spændende dag!

Learn2innovate

Via mine processer får I effektiv målopfyldelse, fordi alle deltageres kompetencer og viden kommer i spil.

Learn2innovate drives af Kirsten M. Danielsen og er en strategisk rådgivnings-virksomhed med fokus på lærende innovationsprocesser.

Mine kernekompetencer er innovation, strategisk udvikling af uddannelsesområdet & procesfacilitering. Desuden har jeg stor erfaring med at udarbejde ansøgninger til EU Socialfond og har sikret projektfinansiering på mere end 100 millioner kr.

Jeg brænder for innovation og lærende processer, og det er mit mål at bidrage til at styrke innovationskompetencerne på alle niveauer i Danmark.

Se mit visuelle CV her. Tegnet af Bue Bredsdorff.

mindmapMega mindmap.